Seafloor Classification

Seafloor Classification er EOMAPs service til kortlægning af benthisk dække og habitater i optisk lave kystvande ud fra satellitbilleder. Undersøgelse af ålegræs, koral og sediment med dykkere eller små både er langsomt, vejrafhængigt og begrænset i dækning, mens EU's Vandrammedirektiv og Marine Strategirammedirektiv kræver, at havbundssedimenter og habitater vurderes hvert tredje til sjette år.

EOMAP forbehandler multispektrale billeder med sit fysikbaserede Modular Inversion and Processing System (MIP), som korrigerer for atmosfæren, solrefleksion og vandsøjlen for at hente vanddybde og havbundsreflektans. Scenen segmenteres og klassificeres derefter i et skema aftalt med kunden, for eksempel sediment, tæt eller sparsomt ålegræs, koral, makroalger, klippe, mangrove og kunstige strukturer, ved brug af spektral viden, bathymetri og eventuelle kundens in-situ data. Billederne kommer fra Sentinel-2 eller kommercielle sensorer med meget høj opløsning (Planet SuperDove og SkySat, Maxar WorldView, Pléiades Neo), med en gitterafstand på 2 til 10 m. Billedarkiver muliggør ændringsanalyse tilbage til 1990'erne, og overvågning kan være årlig, sæsonbestemt eller daglig. Kortlægning af dybde følger lysgennemtrængning, for eksempel 20–30 m i Det Røde Hav og Caribien. EOMAP rapporterer, at kunder har valideret deres kort med 85–90 % nøjagtighed ved hjælp af drop-down kameraer og dykkertransekt. Leverancer er vektor-shapefiler med et PDF-kort og metadata.

Navngivne projekter inkluderer cirka 30.000 km² havbundshabitater for Environment Agency Abu Dhabi, den lave Østersøkyst i Schleswig-Holstein for den statslige miljømyndighed (LLUR), australske marineparker for Parks Australia og kortlægning af ålegræs langs den italienske kystlinje for ISPRA i et konsortium med Fugro. EOMAP har været en del af Fugro siden 2025.